Har din udlejer ret?
Få svar på dine spørgsmål om din lejekontrakt, dit depositum og dine rettigheder 24/7 med vores juridiske chat. Opret din konto helt gratis.
Et varmeregnskab viser dine faktiske varmeudgifter sammenholdt med dine acontobetalinger, så du kan se, om du skal betale ekstra eller have penge tilbage. Udlejer skal som udgangspunkt sende regnskabet senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, men der kan gælde en senere frist ved kollektiv varmeforsyning eller naturgas. Hvis du er uenig, skal du gøre skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at du har modtaget regnskabet.
Et varmeregnskab viser, hvordan dine varmeudgifter er blevet opgjort, og om du skal betale ekstra eller have penge tilbage. Som lejer er det vigtigt at kende reglerne, fordi der blandt andet gælder krav til regnskabets indhold, fordeling af udgifter og de frister, som udlejer skal overholde.
Herunder får du svar på, hvad et varmeregnskab skal indeholde, hvilke udgifter der må indgå, og hvordan varmeudgifterne fordeles. Du kan også læse om frister, efterbetaling og dine muligheder, hvis regnskabet er forkert eller kommer for sent.
Et varmeregnskab er en årlig opgørelse over udgifterne til varme og opvarmning af vand i din lejebolig. Regnskabet viser, hvor stor en del af ejendommens samlede varmeudgifter du skal betale, når udlejer står for varmeforsyningen og afregner forbruget med dig.
Hvis du betaler aconto varme sammen med huslejen, bliver dine indbetalinger sammenholdt med din andel af de faktiske varmeudgifter. Har du betalt for lidt, kan du få en efterregning. Har du betalt for meget, skal du have forskellen tilbage.
Varmeregnskabet er en del af lejelovens regler om forbrugsregnskaber. Det skal udarbejdes årligt, når udlejer opkræver varmeudgifter særskilt, så du kan se, hvordan dine varmebetalinger er blevet opgjort.
Læs også! Hvordan gør du indsigelse mod et forbrugsregnskab?
Udlejer må kun medtage de varmeudgifter, som lejeloven giver mulighed for at opkræve gennem varmeregnskabet. Det omfatter først og fremmest udgifter til opvarmning af boligen og varmt vand, men visse andre udgifter kan også indgå.
Efter lejelovens § 72 kan følgende udgifter indgå i varmeregnskabet:
Udlejer kan derimod ikke frit lægge andre udgifter oven i varmeregnskabet. Almindelige udgifter til eksempelvis administration og reparation af varmeanlægget kan ikke opkræves særskilt, blot fordi de vedrører ejendommens varmeforsyning.
Eventuelle rabatter og lignende skal desuden trækkes fra i regnskabet. Det betyder, at du kun skal betale din andel af de udgifter, som lovligt kan indgå.
Varmeudgifterne fordeles mellem lejerne efter de regler og fordelingsprincipper, der gælder for ejendommen. Som udgangspunkt sker fordelingen efter målt forbrug, men i visse ejendomme kan udgifterne fordeles efter boligens størrelse eller rumfang.
Det betyder, at din andel af varmeregningen ikke nødvendigvis afhænger udelukkende af, hvor meget varme du selv bruger. En del af udgifterne kan være fælles eller faste, mens andre afhænger af det registrerede varmeforbrug.
Fordelingen skal følge lejelovens regler og de gældende krav om individuel måling. Udlejer kan derfor ikke frit vælge en fordelingsmetode, der strider mod reglerne.
Varmemålere bruges til at registrere varmeforbruget eller danne grundlag for at fordele ejendommens varmeudgifter mellem de enkelte boliger. Målernes oplysninger indgår i beregningen af din andel af varmeudgifterne.
Der findes forskellige typer målere. En varmeenergimåler måler den varmeenergi, der tilføres boligen, mens en varmefordelingsmåler på en radiator registrerer radiatorens forholdsmæssige varmeafgivelse.
En radiatormålers tal er derfor ikke nødvendigvis et direkte mål for dit energiforbrug i kilowatt-timer. Målerens registrering kan skulle korrigeres efter radiatorens egenskaber, før den bruges til at fordele udgifterne.
Reglerne om individuel måling indeholder også krav til, hvornår der skal være målere, og hvordan de skal anvendes. Der findes dog undtagelser, blandt andet når individuel måling ikke er teknisk gennemførlig eller omkostningseffektiv.
En del af varmeudgiften kan godt fordeles efter boligens størrelse, selv om der er installeret varmemålere. Det skyldes, at varmeregningen kan bestå af både forbrugsafhængige udgifter og udgifter, som ikke afhænger direkte af den enkelte lejers målte forbrug.
Eksempelvis kan faste udgifter og fælles varmetab indgå i den del af regnskabet, som fordeles efter en anden fordelingsnøgle end målernes registreringer.
Efter reglerne om individuel måling skal mindst 40 procent af den forbrugsafhængige del af varmeudgifterne som udgangspunkt fordeles efter individuel måling i ejendomme med flere boliger. Det betyder ikke, at de resterende 60 procent altid skal fordeles efter kvadratmeter.
I ejendomme, der er undtaget fra kravene om individuel varmemåling, kan varmeudgifterne efter lejelovens § 66 fordeles efter bruttoetageareal eller rumfang.
Det afgørende er derfor, hvilken fordelingsmetode der lovligt gælder for din ejendom, og om udlejer har anvendt den korrekt i varmeregnskabet.
Et varmeregnskab skal vise din andel af ejendommens samlede varmeudgifter og oplyse dig om din mulighed for at gøre indsigelse. Lejelovens § 73 stiller bestemte krav til regnskabets indhold.
Efter lejelovens § 73 skal varmeregnskabet indeholde:
Mangler regnskabet en af de oplysninger, som loven kræver i den konkrete situation, er regnskabet ugyldigt efter lejelovens § 73.
Du har desuden ret til at få adgang til bilagene til regnskabet. Det giver dig mulighed for eksempelvis at kontrollere de udgifter, som ligger til grund for varmeopgørelsen.
Udlejer skal som udgangspunkt sørge for, at varmeregnskabet er kommet frem til dig senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen regnes fra afslutningen på den regnskabsperiode, som varmeregnskabet vedrører.
Hvis regnskabet omfatter varme fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg, kan der gælde en særlig frist. Regnskabet skal i så fald være kommet frem senest 3 måneder efter, at udlejer har modtaget den endelige afregning fra forsyningsanlægget, hvis denne frist ligger senere end den almindelige 4-månedersfrist.
Det er altså den seneste af de to relevante frister, der afgør, hvornår du skal have modtaget varmeregnskabet.
Regnskabsåret er afgørende, fordi den almindelige frist for varmeregnskabet regnes fra regnskabsårets udløb. Du skal derfor kende den periode, som regnskabet dækker, for at kunne vurdere, om udlejer har overholdt fristen.
Efter lejelovens § 74 begynder regnskabsåret som udgangspunkt den 1. juni, medmindre andet er aftalt. Udlejer kan med 6 ugers varsel ændre tidspunktet for regnskabsårets begyndelse. Ved overgangen må regnskabsperioden højst være 18 måneder.
Hvis ejendommen får varme fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller naturgasanlæg, skal regnskabsåret dog følge forsyningsanlæggets regnskabsår eller aflæsningsperiode.
Varmeregnskabet følger derfor ikke nødvendigvis kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Den konkrete regnskabsperiode er afgørende for, hvornår fristen for regnskabet begynder at løbe.
Hvis udlejer får varme fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg, kan tidspunktet for den endelige afregning have betydning for fristen for varmeregnskabet.
Efter lejelovens § 75 skal regnskabet være kommet frem til dig senest 3 måneder efter, at udlejer har modtaget den endelige afregning, hvis denne frist ligger senere end 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Eksempelvis kan udlejer modtage den endelige afregning 2 måneder efter regnskabsårets afslutning. I så fald ligger 3-månedersfristen 5 måneder efter regnskabsårets afslutning og dermed senere end den almindelige frist.
Hvis varmeregnskabet kommer frem efter den almindelige 4-månedersfrist, skal datoen for udlejers modtagelse af den endelige afregning fremgå af regnskabet.
Hvis varmeregnskabet ikke er kommet frem inden den gældende frist, mister udlejer retten til at kræve efterbetaling for den pågældende regnskabsperiode. Det følger af lejelovens § 79.
Den gældende frist er som udgangspunkt 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis den særlige frist ved varmeleverancer fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg ligger senere, er det denne frist, udlejer skal overholde.
Hvis varmeregnskabet stadig ikke er kommet frem 2 måneder efter den gældende frist, kan du undlade at betale acontobidrag til varme. Retten gælder, indtil du har modtaget regnskabet og fået tilbagebetalt et eventuelt beløb, du har betalt for meget for den afsluttede regnskabsperiode.
Et forsinket varmeregnskab betyder ikke, at du mister retten til penge tilbage. Har du betalt mere aconto end din andel af varmeudgifterne, skal det overskydende beløb fortsat tilbagebetales efter lejelovens regler.
Når du modtager dit varmeregnskab, bør du kontrollere både de oplysninger, udlejer har medtaget, og hvordan din andel af varmeudgifterne er beregnet. Det kan hjælpe dig med at opdage fejl, før fristen for at gøre indsigelse udløber.
Kontrollér især:
Hvis du ikke kan kontrollere beregningen ud fra selve varmeregnskabet, har du ret til at få adgang til bilagene til regnskabet. Det kan eksempelvis være relevant, hvis du vil kontrollere de udgifter, som ligger bag den samlede varmeopgørelse.
Finder du en fejl eller er du uenig i regnskabet, er det vigtigt at reagere inden indsigelsesfristen. Efter lejeloven har du 6 uger fra modtagelsen af varmeregnskabet til at gøre skriftlig indsigelse.
RentBuddy Plus
Udlejer kan kræve efterbetaling for varme, hvis varmeregnskabet viser, at din andel af varmeudgifterne er større end de acontobidrag, du har betalt. Kravet forudsætter blandt andet, at regnskabet opfylder lejelovens krav og er kommet frem inden den gældende frist.
Efterbetalingen kan som udgangspunkt kræves ved den første huslejebetaling, der skal finde sted, når der er gået mindst 1 måned, efter at du har modtaget varmeregnskabet.
Hvis efterbetalingen overstiger 3 måneders husleje, har du ret til at betale beløbet i 3 lige store månedlige rater. Den første rate forfalder på det tidspunkt, hvor efterbetalingen ellers skulle betales.
Udlejer mister retten til at kræve efterbetaling, hvis varmeregnskabet ikke kommer frem inden den gældende frist efter lejelovens § 75. Ved varmeleverancer fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg kan den særlige 3-månedersfrist dog være afgørende.
Viser regnskabet omvendt, at du har betalt for meget aconto, skal det overskydende beløb tilbagebetales til dig eller fradrages i den første huslejebetaling, efter at varmeregnskabet er kommet frem til dig.
Hvis du mener, at der er fejl i dit varmeregnskab, kan du gøre skriftlig indsigelse til udlejer. Indsigelsen skal være kommet frem til udlejer senest 6 uger efter, at du har modtaget regnskabet.
Det er ikke nok blot at skrive, at du er uenig i regnskabet. Efter lejelovens § 77 skal indsigelsen angive, hvilke punkter i varmeregnskabet du ikke kan godkende. Det kan eksempelvis være måleroplysningerne, de medtagne udgifter eller den måde, din andel af varmeudgifterne er beregnet på.
Hvis du har brug for at kontrollere grundlaget for regnskabet, har du ret til at få adgang til bilagene. Det kan være relevant, hvis du vil undersøge, om de udgifter, der fremgår af varmeregnskabet, stemmer med dokumentationen.
Vil udlejer fastholde et krav om efterbetaling efter din indsigelse, skal udlejer indbringe sagen for Huslejenævnet senest 6 uger efter udløbet af din frist for at gøre indsigelse.
Du kan godt modtage et varmeregnskab, efter du er flyttet fra boligen. Fraflytningen betyder ikke i sig selv, at udlejer skal udarbejde et særskilt varmeregnskab på fraflytningsdagen.
Dit varmeforbrug indgår i regnskabet for den relevante periode. Derfor kan den endelige opgørelse af, om du har betalt for meget eller for lidt, først foreligge efter din fraflytning.
Hvis varmeregnskabet viser, at du har betalt for lidt aconto, kan udlejer kræve efterbetaling, hvis lejelovens betingelser og frister er overholdt. Har du betalt for meget aconto, har du krav på at få det overskydende beløb tilbage.
Du har også ret til at kontrollere regnskabet og gøre indsigelse, selv om du er flyttet. Din skriftlige indsigelse skal være kommet frem til udlejer senest 6 uger efter, at du har modtaget varmeregnskabet.
Varmeregnskaber er omfattet af lejelovens regler om forbrugsregnskaber. Reglerne fastsætter blandt andet, hvilke udgifter der må indgå, hvordan udgifterne fordeles, hvilke oplysninger regnskabet skal indeholde, hvornår det skal sendes, og hvordan du som lejer kan gøre indsigelse.
Varmeregnskabet skal som udgangspunkt være kommet frem senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet omfatter leverancer fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg, gælder der dog en frist på 3 måneder efter udlejers modtagelse af den endelige afregning, hvis denne frist ligger senere end den almindelige 4-månedersfrist.
Du skal have penge tilbage, hvis varmeregnskabet viser, at du har betalt mere aconto, end din andel af varmeudgifterne udgør. Det overskydende beløb skal tilbagebetales til dig eller fradrages i den første huslejebetaling, efter at varmeregnskabet er kommet frem til dig.
Du har 6 uger fra modtagelsen af varmeregnskabet til at gøre skriftlig indsigelse til udlejer. Indsigelsen skal angive, hvilke punkter i regnskabet du ikke kan godkende.
Udlejer mister retten til at kræve efterbetaling, hvis varmeregnskabet ikke kommer frem inden den gældende frist. Ved varmeleverancer fra et kollektivt forsyningsanlæg eller naturgasanlæg kan fristen være 3 måneder efter udlejers modtagelse af den endelige afregning, hvis denne frist ligger senere end den almindelige 4-månedersfrist.
Skrevet af
De benyttede kilder og referencer i blogindlægget.