Har din udlejer ret?
Få svar på dine spørgsmål om din lejekontrakt, dit depositum og dine rettigheder 24/7 med vores juridiske chat. Opret din konto helt gratis.
Et forbrugsregnskab viser, hvad du skal betale for eksempelvis varme, vand, el eller gas, som din udlejer afregner med dig ud over huslejen. Har du betalt aconto, viser regnskabet også, om du har betalt for meget, for lidt eller det korrekte beløb for regnskabsperioden.
Når du bor til leje og betaler forbrug gennem din udlejer, vil du typisk få et forbrugsregnskab, hvor udgifterne for en bestemt periode bliver gjort op. Regnskabet kan ende med, at du skal betale ekstra, får penge tilbage eller allerede har betalt det rette beløb.
Herunder får du overblik over, hvordan et forbrugsregnskab fungerer, hvilke udgifter det kan omfatte, hvilke krav og frister der gælder, og hvad du kan gøre, hvis du mener, at regnskabet er forkert.
Et forbrugsregnskab er en opgørelse over de forbrugsudgifter, som din udlejer afregner med dig ud over huslejen. Efter lejeloven kan der være særskilte forbrugsregnskaber for varme og opvarmning af vand, køling, vand, el og gas.
Regnskabet viser, hvilken del af de samlede udgifter du skal betale for den pågældende regnskabsperiode. Hvis du løbende har betalt aconto til din udlejer, bruges regnskabet også til at gøre dit forbrug op mod det beløb, du allerede har betalt.
Et forbrugsregnskab gør det dermed muligt at se, hvad du som lejer bliver opkrævet for, og om opgørelsen ender med, at du skal betale ekstra eller have penge tilbage.
Et forbrugsregnskab fungerer ved, at din udlejer opgør udgifterne til det relevante forbrug for en bestemt regnskabsperiode og beregner, hvilken del af udgifterne der vedrører dit lejemål.
Efter lejeloven skal udgifterne opgøres i særskilte forbrugsregnskaber for fem kategorier: varme og opvarmning af vand, køling, vand, el og gas. Hvordan din andel beregnes, afhænger af den konkrete type forbrug og de regler, der gælder for fordelingen.
Har du betalt aconto i løbet af perioden, bliver dine løbende betalinger efterfølgende holdt op mod det beløb, du skal betale ifølge regnskabet. På den måde viser forbrugsregnskabet, om dine betalinger har dækket din andel af udgifterne for perioden.
Aconto er det beløb, du løbende betaler på forskud til din udlejer for dit forventede forbrug. Når regnskabsperioden er slut, viser forbrugsregnskabet, om dine samlede acontobetalinger svarer til det beløb, du faktisk skal betale for perioden.
Har du eksempelvis betalt 800 kr. aconto om måneden i 12 måneder, har du betalt 9.600 kr. i løbet af året. Viser forbrugsregnskabet, at din andel af udgifterne er 8.600 kr., har du betalt 1.000 kr. for meget. Er din andel i stedet 10.600 kr., har du betalt 1.000 kr. for lidt.
Aconto er altså ikke den endelige opgørelse af dit forbrug. Det er forbrugsregnskabet, der efterfølgende gør betalingerne op og viser forskellen.
Du skal som udgangspunkt betale ekstra, hvis forbrugsregnskabet viser, at du har betalt mindre i aconto end det beløb, du skal betale for regnskabsperioden.
Efter lejelovens § 78 kan udlejer tidligst kræve tillægsbetalingen ved den første lejebetaling, der ligger mindst 1 måned efter, at forbrugsregnskabet er kommet frem til dig.
Er tillægsbetalingen større end 3 måneders leje, har du ret til at betale beløbet i 3 lige store månedlige rater. Flytter du fra lejemålet, skal en tillægsbetaling dog senest betales på fraflytningsdagen.
Har du omvendt betalt for meget i aconto, skal det overskydende beløb tilbagebetales til dig eller trækkes fra din første lejebetaling, efter at forbrugsregnskabet er kommet frem til dig.
Udlejers mulighed for at kræve en efterbetaling afhænger også af, at reglerne om forbrugsregnskabet er overholdt. Kommer regnskabet eksempelvis ikke frem inden lejelovens frist, mister udlejer som udgangspunkt retten til at kræve tillægsbetaling.
Efter lejeloven kan der aflægges særskilte forbrugsregnskaber for fem kategorier: varme og opvarmning af vand, køling, vand, el og gas. Hvilke forbrugsregnskaber du får som lejer, afhænger derfor af, hvilke forsyninger din udlejer leverer og afregner med dig.
Det er ikke alle udgifter, som udlejer frit kan lægge ind i et forbrugsregnskab. Lejeloven fastsætter regler for, hvilke udgifter der kan medtages, og reglerne er forskellige alt efter, om regnskabet eksempelvis vedrører varme, vand eller el.
Et varmeregnskab kan omfatte udgifter til varme og opvarmning af vand. Opvarmning af vand dækker selve energien, der bruges til at opvarme det kolde vand, og ikke udgiften til det kolde vand i sig selv.
Som udgangspunkt kan udlejer medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Kommer varmen fra et kollektivt forsyningsanlæg eller et naturgasanlæg, skal den samlede udgift til leverancen dog medtages.
Lejeloven giver desuden mulighed for at medtage visse andre udgifter. Det gælder blandt andet udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, som udlejeren er pålagt efter reglerne om energibesparelser i bygninger.
Udlejer kan derfor ikke frit medtage almindelige driftsudgifter i varmeregnskabet. Hvilke udgifter der kan indgå ud over selve energiforbruget, afhænger af de konkrete regler i lejeloven.
Hvis din udlejer leverer vand og opkræver dig efter dit forbrug, kan udgiften til vand indgå i et særskilt vandregnskab. Vandudgiften skal holdes adskilt fra energien til at opvarme vandet, som hører under regnskabet for varme og opvarmning af vand.
Det er derfor muligt, at dit kolde vand og energien til dit varme vand optræder i forskellige forbrugsregnskaber, selv om begge dele vedrører det vand, du bruger i boligen.
Leverer din udlejer el til boligen, kan udlejeren efter lejeloven kræve sine udgifter til dit elforbrug refunderet. Hvordan udgiften fordeles, afhænger blandt andet af, hvad strømmen bruges til, og hvordan forbruget måles.
For el til andet end opvarmning kan udlejeren kun kræve betaling for dit forbrug, når det fordeles på grundlag af godkendte individuelle elmålere. Reglerne om måling og fordeling har derfor betydning for, hvordan udlejer kan afregne elforbruget med dig.
Et forbrugsregnskab skal efter lejelovens § 73 indeholde oplysninger, der gør det muligt for dig at se din del af regnskabet og dine muligheder for at reagere på det.
Regnskabet skal som minimum oplyse:
Kommer forbrugsregnskabet senere end den almindelige frist, fordi udlejer har ventet på den endelige afregning fra et kollektivt forsyningsanlæg eller et naturgasanlæg, skal regnskabet også oplyse, hvornår udlejer modtog den endelige afregning.
Mangler regnskabet en af de oplysninger, som § 73 kræver, er regnskabet ugyldigt. Det er derfor ikke kun selve beløbene, du bør kontrollere, men også om de obligatoriske oplysninger fremgår.
Når regnskabet er udsendt, kan du desuden kræve adgang til at gennemgå bilagene bag regnskabet. Det følger af lejelovens § 76 og giver dig mulighed for at kontrollere dokumentationen for de udgifter, der er medtaget.
Forbrugsregnskab
Dit forbrugsregnskab skal som hovedregel være kommet frem til dig senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen gælder for forbrugsregnskaber om varme og opvarmning af vand, køling, vand, gas og el.
Modtager din udlejer leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg eller et naturgasanlæg, gælder der en særlig regel.
Hvis udlejer først modtager den endelige afregning efter den almindelige frist, skal forbrugsregnskabet være kommet frem til dig senest 3 måneder efter, at udlejer modtog den endelige afregning.
Kommer forbrugsregnskabet ikke frem inden den relevante frist, mister din udlejer retten til at kræve en tillægsbetaling på baggrund af regnskabet.
Er regnskabet stadig ikke kommet frem 2 måneder efter fristens udløb, kan du undlade at betale acontobidrag. Det gælder, indtil du har modtaget regnskabet og et eventuelt for meget betalt bidrag for den afsluttede regnskabsperiode.
Hvis du mener, at dit forbrugsregnskab er forkert, bør du først kontrollere de poster, du er uenig i. Du kan kræve adgang til at gennemgå bilagene bag regnskabet, så du kan undersøge de udgifter, som din udlejer har medtaget.
Er du fortsat uenig, kan du gøre skriftlig indsigelse mod forbrugsregnskabet. Din indsigelse skal være fremsat senest 6 uger efter, at regnskabet er kommet frem til dig, og du skal oplyse, hvilke punkter i regnskabet du ikke kan godkende.
Hvis din udlejer fastholder et krav om efterbetaling efter din indsigelse, er det udlejeren, der skal indbringe sagen for huslejenævnet. Det skal ske senest 6 uger efter udløbet af din frist for at gøre indsigelse.
Hvis du vil gøre indsigelse mod dit forbrugsregnskab, skal indsigelsen være skriftlig og fremsættes senest 6 uger efter, at regnskabet er kommet frem til dig.
Det er ikke nok blot at skrive, at du er uenig. Din indsigelse skal oplyse, hvilke konkrete punkter i forbrugsregnskabet du ikke kan godkende. Det kan eksempelvis være en bestemt udgift eller den måde, din andel af udgifterne er opgjort på.
Du kan også kræve adgang til at gennemgå bilagene til regnskabet. Det kan være relevant, hvis du har brug for at kontrollere dokumentationen bag de poster, du vil gøre indsigelse imod.
Hvis din udlejer efter din indsigelse vil fastholde et krav om efterbetaling, skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter udløbet af din indsigelsesfrist.
Læs også! Hvordan gør du indsigelse mod et forbrugsregnskab?
Du kan godt modtage et forbrugsregnskab, efter du er flyttet. Din udlejer skal opgøre dit forbrug for den del af regnskabsperioden, hvor du boede i lejemålet.
Udlejeren kan ikke kræve, at du betaler for en særlig aflæsning af målere i forbindelse med din fraflytning.
Viser det senere forbrugsregnskab, at du har betalt for lidt, kan udlejeren efter reglerne om forbrugsregnskaber have et krav på tillægsbetaling. Det forudsætter blandt andet, at reglerne og de relevante frister for forbrugsregnskabet er overholdt.
Har du betalt for meget aconto, skal det overskydende beløb tilbagebetales til dig. Derfor er det en god idé at sikre, at din udlejer har dine aktuelle kontaktoplysninger efter fraflytningen.
Efter lejeloven skal udlejers udgifter til blandt andet varme, vand, el og gas opgøres efter reglerne om forbrugsregnskaber, når betingelserne for den pågældende forsyning er opfyldt. Har du betalt aconto, bliver betalingerne gjort op mod det beløb, du skal betale ifølge regnskabet. Regnskabet er samtidig underlagt regler om blandt andet indhold, frister og din mulighed for at gøre indsigelse.
Nej. Forbrugsregnskab er en samlet betegnelse for regnskaber over forskellige typer forbrug i et lejeforhold, mens et varmeregnskab specifikt vedrører udgifter til varme og opvarmning af vand.
Ja. Du kan godt modtage et forbrugsregnskab, efter du er flyttet, fordi regnskabsperioden ikke nødvendigvis følger tidspunktet for din fraflytning. Regnskabet skal opgøre den relevante del af forbruget fra den periode, hvor du boede i lejemålet.
Ja. Hvis forbrugsregnskabet viser, at du har betalt mindre end det beløb, du skal betale for perioden, kan udlejer som udgangspunkt kræve forskellen som tillægsbetaling. Det forudsætter blandt andet, at de relevante regler og frister for forbrugsregnskabet er overholdt.
Har du betalt mere aconto end det beløb, du skal betale ifølge forbrugsregnskabet, skal det overskydende beløb tilbagebetales til dig eller fradrages i den første lejebetaling, efter regnskabet er kommet frem til dig.
Skrevet af
De benyttede kilder og referencer i blogindlægget.